Tiger Bone Glue
 
Notifications
Clear all

Tiger Bone Glue

1 Indlæg
1 Brugere
0 Reactions
647 Set ialt
Newsman
(@newsman)
Medlem
Tilmeldt: 4 år siden
Indlæg: 20
Topic starter  

Tiger Bone Glue

Det er lykkedes forskere fra Københavns Universitet at interviewe den superrige overklasse i Vietnam om deres forbrug af ‘tiger bone glue’. Et ulovligt produkt, der siges at kurere sygdomme, men også holder liv i en kriminel underverden, hvor tusindvis af tigre avles som svin.

Normalt mingler Dang Vu Hoai Nam ikke med rige folk som Mr Kim. Han er nemlig PhD fellow ved Københavns Universitet, men i løbet af 2020 har han arbejdet intensivt på at få adgang til de vietnamesiske overklassemiljøer i down town Hanoi. Han har infiltreret golfklubber og eksklusive selskaber for luksus ur-samlere. Men hvad får en almindelig universitetsansat til at opsøge Asiens rigeste mænd? Svaret er tiger bone glue. En ulovlig type af alternativ medicin, som fremstilles af knoglerne fra tigre.

Produktet er så dyrt, at forbrugerne typisk er ældre, meget velhavende mænd som fx Mr Kim. Man ved bare så godt som ingenting om disse mænd og deres mystiske forbrugsvaner, hvilket Dang Vu Hoai Nam nu har brugt omkring fire års feltarbejde på at lave om på for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Tiger bone glue – og lignende produkter af eksempelvis næsehornshorn – har ifølge gammel asiatisk tradition helbredende effekter og menes at kunne kurere sygdomme. Problemet er bare, at medicinen er så ulovlig, at den produceres dybt inde i den kriminelle underverden i lande som Thailand, Laos, Kina og Vietnam.

Det estimeres, at der er omkring 8.000 tigre i fangeskab i de sydøstasiatiske landdistrikter, hvor de lever som svin med udsigt til at blive slået ihjel og ende i en trykkoger. Det er dog ikke unormalt, at almindelige mennesker også opdrætter tigre derhjemme for at tjene penge. Det sker vel at mærke altsammen samtidig med, at de vilde tigre er under massivt pres – og i et land som Vietnam betragtes arten allerede som helt udryddet.

Ikke så mærkeligt, at det ikke er noget, forbrugerne går rundt og taler om i det åbne.

“De vil kun fortælle om deres forbrug, hvis de kan lide dig personligt, og hvis de stoler på dig. For eksempel hvis du er i en tennisklub, er det ikke noget problem at få noget at vide. Så fortæller de gladeligt om deres forbrug,” siger Dang Vu Hoai Nam.

I løbet af 2020 lykkedes det ham sammen med et hold af assistenter at bliver fortrolige med 228 købere af tiger bone glue, som han interviewede for at blive klogere på deres vaner og præferencer inden for alternativ medicin. Undervejs hyrede han blandt andet en golfspiller og tennisspiller for at indynde sig i deres miljø.

I lande som Vietnam og Kina handler det om at kunne spille spillet.

“Social status er meget vigtig i Vietnam. Samfundet er meget hierarkisk og patriarkalsk, og en rig person vil ikke tale med en person fra landet eller en person med lav indkomst. Ligesom at rige ældre mænd ikke vil tale med unge mænd. Man bruger synlige indikatorer og dyre accessories som ure og biler til at vise sin sociale status,” fortæller Dang Vu Hoai Nam, som også brugte god tid på at sætte sig ind både antikmarkedet og ur-verdenen for at kunne tale samme sprog som de rige mænd, han mødtes med.

Læs den fulde artikel på: Heartbeats.dk

Newsman @ Vietnam Portalen
-----------------------------------------
Find også Vietnam Portalen på:
Facebook - Youtube


   
Citer
Del: