Ingeniør kom til Da...
 
Notifications
Clear all

Ingeniør kom til Danmark som flygtning fra Vietnam

1 Indlæg
1 Brugere
0 Reactions
406 Set ialt
Newsman
(@newsman)
Medlem
Tilmeldt: 4 år siden
Indlæg: 20
Topic starter  

Ingeniør kom til Danmark som flygtning fra Vietnam

Dat Ke Phan, Risskov, indehaver og adm. direktør for DP ventilation a/s, fylder 65 år i september og fejrer det fredag 10. september, samtidig med at han markerer sin virksomheds 25-årsjubilæum.

Dat Ke Phan, der som flygtning kom til Danmark i 1983. For 25 år siden grundlagde han sit firma, DP ventilation a/s – ene mand fra hjemmet i Risskov, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Ingeniør i Hanoi

- Jeg har en ingeniøreksamen fra Hanoi i Vietnam. Efterfølgende er jeg også uddannet bygningsingeniør fra Aalborg Universitet, fortæller Dat Ke Phan, der har været en del af den danske ventilationsbranche siden 1985.

På landsplan beskæftiger DP ventilation a/s omkring 50 ingeniører, teknikere og montører. Dertil kommer en række montører, der efter behov hyres ind via underentreprenører på ventilationsentrepriser rundt omkring i Danmark. Ventilationsvirksomheden er specialiseret i store og komplekse ventilationsløsninger.

- Det ligger ikke til min natur at råbe højt om min gøren og laden. Men selvfølgelig er jeg stolt over, at jeg har formået at udvikle DP ventilation a/s til dét, vi står for i dag.

- Fremtiden ser fornuftig ud. Vi har det rette hold kørt i stilling og har i det hele taget skabt en god base for en fremtid med kontrolleret og stabil vækst, fortæller Dat Ke Phan, der på det private plan fortsat vil prioritere tid med familien, som tæller hustru, børn, svigerbørn og et barnebarn.

Læs nærmere på: Århus Stiftstidende

Newsman @ Vietnam Portalen
-----------------------------------------
Find også Vietnam Portalen på:
Facebook - Youtube


   
Citer
Del: